Rumtone, gæstens afstand og klar lyd: ordene bag en god samtaleoptagelse

Et ord, der gør en forskel: rumtone

Når jeg underviser i optagelse, støder jeg tit på ordet rumtone, og det er et af de første, kursisterne spørger til. Rumtonen er den lyd, et rum har, når der ellers er helt stille. Den består af lidt sus fra ventilation, måske et fjernt køleskab og den måde, dit eget rum kaster lyden tilbage på.

Du kan høre den, hvis du sidder helt stille i ti sekunder og optager. Afspil det bagefter med hovedtelefoner, og du opdager lyde, du ikke lagde mærke til, mens du sad der. Det er ikke en fejl i sig selv. Det er rummets signatur, og den skal bare være jævn.

Derfor optager vi altid et stykke rumtone, før samtalen går i gang. Du får brug for den senere, både til at fjerne støj og til at dække huller, når du klipper.

Hvorfor rumtone skal optages før samtalen

Mange springer rumtonen over, fordi gæsten venter, og stemningen skal holdes varm. Det forstår jeg godt, men tredive sekunders stilhed i starten sparer dig for et par timers besvær senere. I redigeringen kan du bruge stykket som reference for, hvad der er støj, og hvad der er stemme.

Hvis du skal klippe en pause ud midt i en sætning, kan du lægge lidt rumtone ind i stedet. Så bliver klippet ikke et hul, hvor lyden pludselig dør helt. Lytteren lægger kun mærke til hullet, ikke til rummet, der klinger blidt videre.

Tag rumtonen, når gæsten er kommet og sidder, men før du stiller det første spørgsmål. Bed om, at I begge holder jer helt stille og lader være med at røre ved bordet. Det virker lidt akavet første gang, men gæsten vænner sig hurtigt til det.

• Bed alle om at være stille i cirka tredive sekunder
• Hold hænder og papirer væk fra bordet
• Giv det et tydeligt navn i filen, så du finder det igen

Afstand til mikrofonen og det, vi kalder jævn lyd

Det andet ord, jeg vil forklare, er jævn lyd. Det betyder, at stemmen holder nogenlunde samme styrke gennem hele samtalen, så lytteren ikke skal skrue op og ned. Jævn lyd opstår især, når gæsten sidder i en fast afstand fra mikrofonen.

En håndsbredde til to fra munden er et godt udgangspunkt for mange stemmer, men det afhænger af mikrofonen og af, hvor højt personen taler. Når gæsten bliver ivrig og læner sig frem, bliver lyden højere. Læner hun sig tilbage og tænker, bliver den svagere.

Derfor stiller vi gæsten til rette, før vi starter. Stolen skal være behagelig, mikrofonen skal stå fast, og gæsten skal vide, at hun gerne må tale naturligt uden at tænke på afstanden hele tiden. Mikrofonen skal følge personen, ikke omvendt.

Et lille prøveoptag, der fanger fejlene tidligt

Inden den rigtige samtale beder jeg altid kursisterne optage et prøvestykke på et minut. Gæsten får lov til at fortælle noget uforpligtende, for eksempel hvad hun spiste til morgenmad, og du lytter med hovedtelefoner på. Det er her, du opdager, om der er knitren, om stemmen klipper, eller om stolen knirker.

Prøveoptaget er også en god måde at få gæsten til at slappe af på. De fleste bliver nervøse, når der står en mikrofon foran dem, og et par minutters småsnak tager det værste af.

Hør prøven igennem, før du går videre. Hvis noget lyder galt, er det en kort rettelse. Opdager du det først bagefter, kan en hel samtale være brugt, og den kan sjældent gentages på samme måde, fordi de bedste svar kommer første gang.

• Optag cirka et minut med uforpligtende småsnak
• Lyt med hovedtelefoner på hele stykket
• Ret én ting ad gangen og optag igen, hvis du er i tvivl

Spørgsmål, der lader gæsten tale i fulde sætninger

Fagordene hænger sammen med, hvordan du taler. Hvis du afbryder gæsten med små lyde som mm og ja, mens hun taler, ligger dine lyde oven i hendes stemme og kan ikke klippes væk. Nik i stedet, og smil med øjnene. Det kræver øvelse, men det gør redigeringen langt lettere.

Det samme gælder, når du stiller dine spørgsmål. Spørg åbent, og vent. En stilhed på to sekunder føles lang for dig, men lytteren hører den som tænketid, og gæsten fylder den ofte med noget bedre, end hun havde planlagt at sige.

Skriv dine spørgsmål ned på forhånd, men læs dem ikke op ord for ord. Brug dem som en liste over emner, og lyt til det, gæsten faktisk siger. Det bedste opfølgende spørgsmål kommer næsten altid fra et svar, du ikke havde forudset.

Det kan du øve dig på i denne uge

Du behøver ikke et studie for at komme i gang med det her. Sæt dig i et rum med bløde ting omkring dig, som gardiner, et sofapudebetræk eller en reol med bøger, for de dæmper rummets klang. Optag tredive sekunders rumtone, og lyt til den.

Bed derefter en ven eller et familiemedlem om at sidde over for dig i fem minutter og fortælle om en rejse. Hold mikrofonen i samme afstand hele tiden, og lad være med at sige mm, når hun taler. Hør optagelsen bagefter, og noter, hvor lyden skifter styrke.

Gentag øvelsen en gang til med en lille justering, for eksempel lidt nærmere mikrofonen eller et andet rum. Sammenlign de to optagelser. Det er sådan, du lærer rum og afstand at kende, og det er præcis den øvelse, vi laver på kurset.

• Optag tredive sekunders rumtone i det rum, du vælger
• Optag fem minutters samtale med fast afstand
• Sammenlign to optagelser og skriv, hvad der adskiller dem